Powered by Spearhead Software Labs Joomla Facebook Like Button

Kærligheds revolution

januar 24, 2017

Jeg har oplevet et kald til at gå til mennesker og fortælle dem, at de er elsket af Gud, uden betingelser. Jeg har besøgt en pakistansk kvinde og været i hendes hjem igennem de sidste 5 år. Været til fødselsdage, lavet fællesspiseaftener og lært hendes familie og venner at kende. Jeg har smagt fantastisk pakistansk mad, pakistansk the og pakistansk gæstfrihed. Jeg har fortalt hende, at jeg er kommet for at fortælle hende om Guds kærlighed. Jeg har allermest lyttet og er allermest bare blevet elsket. Hun har endda råbt det ud til hele børnehavens forældre og børn til årets sommerfest: “Nina, jeg elsker dig” og krammet mig i offentligheden! Det for mig til at spørge mig selv: Gad vide om Guds mission er, at jeg må vide, at jeg er elsket?

Og så er der én mere, udover min kære mand, børn og mor, der siger, at hun elsker mig. Min ven som jeg ber med. Vi mødes jævnligt og deler troen på Gud med hinanden. Vi er meget forskellige på alle områder, men der er et kærlighedens bånd, som jeg har svært ved at beskrive. Det er ikke “venindekærlighed”. Det er nærmere en slags hellig søsterkærlighed. Jeg ved, at uanset hvad jeg fortæller hende af mine nederlag, mine indre tanker og indre kampe, som jeg er flov og skamfuld over, så smiler hun til mig, fortæller at jeg er elsket, og hun stadig vil mig. Hun dækker ikke over mine fejl, fejer det ikke bare væk, men ser mig i øjnene og siger: Du er elsket. Gud elsker dig altid. Han har taget alt på sig af dine fiaskoer og nederlag og elsker dig hver en dag. Jeg har sådan brug for den kærlighed. Den ændrer mig. Den er som lys og salt ind i mit liv. Det gør til tider ondt at komme frem i lyset, men jeg oplever, at det gør mig godt. Den er fuld af nåde og sandhed. Det er den Guds kærlighed, som jeg oplever at stå på gennem alle tider, og som jeg har sådan brug for.

Omkring mig i mødet med mennesker hører jeg råbet, til tider skriget efter den kærlighed. Kærligheden, som er uden betingelser, som ikke søger sit eget, som ikke afskrækkes af alle vores indre kampe, nederlag og succeser. Som altid er der, uanset hvor og hvordan mit liv ser ud. Gad vide om ikke det er missionen, ikke min, men Guds mission: at elske verden? Han vælger ikke at bruge engle, men sin egen søn og kirken som er sønnens fysiske tilstedeværelse i verden. Vi er inviteret med i Guds kærligheds revolution. Wow det er fantastisk.

Posted in: Tanker
Kirke på vej
Kirke på vej er et initiativ i Roskilde Stift. Vi eksperimenterer med og udvikler nye måder at være kirke på. Hent info i pdf-format.